Micro-Needling

Micro-Needling hos New Normal

Irriteres du dagligt af gamle, synlige ar fra akne, tydelige rynker eller forstørrede porer, der er svære at dække og derfor tager fokus? Det er der heldigvis råd for. Med en Micro- Needling-behandling med elektrostimulering kan man effektivt sætte en fornyelsesproces i gang i huden. Huden narres af de små nåle til at tro, at den udsættes for en skade, og det sætter huden i gang med en naturlig reparationsproces, der giver dig en stærkere, mere ensartet hudstruktur og friskere glød. 

 

På klinikken behandler vi alle områder som ansigtet, halsregionen, maven og décolleté. Resultatet af behandlingen vil være en effektiv reducering af rynker, ar eller forstørrede porer. Behandlingen passer godt til dig, som har et ønske om diskret at få en mere ensartet hud – med en fornyet glød. Vi står klar til at hjælpe, så vi i fællesskab kan få lagt en plan for, hvordan vi bedst muligt kan opnå det resultat, du ønsker.   

Micro-Needling facts

Behandlingstid: ca. 30-45 minutter 

Bedøvelse: Bedøvelsescreme 

Holdbarhed: Permanent 

Nedetid: ca. 1-2 dage 

Resultat: Ses efter en 4-6 uger 

Hvad skal jeg være opmærksom på før behandlingen?

Hos New Normal arbejder vi ud fra vores dybe passion for det, vi laver, og for at skabe sikre og trygge rammer for hver eneste behandling. Sikkerhed og kvalitet er grundstenene for det, vi laver. Disse værdier er til stede i alle vores behandlinger, lige fra første konsultation til sidste behandling. Før vi laver behandlingen, foretager vi en uforpligtende konsultation, hvor vi lægger en plan for, hvordan vi bedst muligt når dine ønsker og forhåbninger for resultaterne. Vores konsultationer og behandlinger foretages altid af specialuddannede eller kosmetiske sygeplejersker. 

Til den indledende konsultation informerer vi dig om, hvad du kan forvente af behandlingen med Micro-Needling, så du føler dig godt klædt på. Vi tager vi os altid god tid til at skabe de rammer for behandlingen, som du har behov for, så du kan føle dig tryg og godt tilpas i hele forløbet.  

Efter den indledende konsultation har du 48 timers betænkningstid, så du kan tage hjem og tage en beslutning i dit eget tempo. 

Book tid til din Micro-Needling behandling hos New Normal

Pris:  2.000 kr.

Micro-Needling FAQ

Hvordan foregår Micro-Needling behandlingen?

Med en elektrisk pen vil der med små, fine nåle laves mange mikroskopiske huller i huden over det område, der skal behandles. De mikroskopiske huller i hudens overflade får huden til at tro, at den bliver beskadiget. Huden vil derfor sætte gang i en helingsproces, der helt naturligt vil booste hudens egen kollagenproduktion og dermed sætte gang i en hudfornyelse.  

Huden vil dermed blive stærkere og få en mere ensartet struktur og friskere glød. Pennen udsender også små elektriske impulser, hvilket øger optagelsen af den hyaluronsyre, der smøres på huden ved behandlingen, så huden får et fugtboost.  

Hvad skal jeg være opmærksom på efter?

Efter behandlingen kan huden være rød, let hævet og føles varm – og det er helt normalt. Det vil dog aftage hurtigt inden for maks. et par dage, hvor du med fordel kan sørge for at give huden ekstra fugt, da den bliver lidt ekstra tør. Huden vil efter en behandling være meget sart og udsat, så hvis du skal ud i solen, skal du bruge en solcreme med høj solfaktor. 

Nogle kan allerede se og mærke effekten af behandlingen efter 24 timer, men det kan tage ca. 4-6 uger at opnå det fulde resultat, da det er så lang tid, det tager for huden at opbygge ny kollagen og elasticitet. 

Gør det ondt at få Micro-Needling?

EPN-pennen har meget små, fine nåle, som gør ubehaget så minimalt som muligt. Det kan give en varm følelse i huden efter behandlingen, men det vil aftage i timerne efter. Der gives bedøvende creme på inden behandlingen, så du vil ikke opleve smerte i forbindelse med behandlingen.  

Til den indledende konsultation vil vi svare på alle dine spørgsmål og skabe trygge rammer for dig, hvor vi også vil tale om ubehag og smerte, så du føler dig godt klædt på. 

Kan alle få Micro-Needling?

Ja, vi anbefaler denne behandling til dem over 18, der ønsker en behandling mod gamle akne-ar, rynker og forstørrede porer – både mænd og kvinder. Har du helt friske ar, rosacea, aktivt udbrud af akne eller perioral dermatitis, anbefales behandlingen heller ikke. 

Book tid til din behandling

Book gerne tid til din behandling nu, men inden din behandling, skal du også booke en tid til en gratis og uforpligtende konsultation ved vores kosmetiske sygeplejerske.

Hvis du ønsker en Botox behandling, skal du booke en konsultation hos vores ansvarlige læge.