Mikrosklerotisering (MST)

Mikrosklerotisering hos New Normal

Der findes forskellige former for karsprængninger, som viser sig på forskellige måder. Hos New Normal bruger vi metoden mikrosklerosering til at fjerne større karsprængninger på benene, der kan være til gene, tage fokus og være grundlag for frustrationer hos mange. Karsprængninger, store som små, på benene opstår ofte med alderen eller i forbindelse med graviditet, årebetændelse, overvægt og ved meget stående eller gående arbejde. Der er også andre, der har en genetisk disposition for det.  

Op mod 50% af alle kvinder i 30-års-alderen har enkelte eller flere karsprængninger på benene. Det kan også opstå hos mænd. I de fleste tilfælde opstår de på baggrund af belastning på venesystemet. Men der er heldigvis hjælp at hente, så du ikke længere behøver døje med store, synlige karsprængninger. 

Ved hver behandling fjerner vi omkring 50-70% af de kar, der behandles. Derfor skal der i de fleste tilfælde 2 – 4 behandlinger til at opnå et godt resultat. Resultatet efter behandlingen kan tidligst vurderes efter 1-3 måneder. På klinikken planlægger vi i samarbejde med dig hvert forløb, så det er baseret på præcis dit behov, så du får det resultat, du ønsker.  

Mikrosklerotisering FAQ

Behandlingstid: 30 minutter 

Bedøvelse: Ingen 

Holdbarhed: Permanent 

Nedetid: 4-7 dage uden fysisk belastning   

Resultat: Ses efter 1-3 måneder 

Hvad skal jeg være opmærksom på før behandlingen?

Før behandlingen skal du hos New Normal altid til en lovpligtig indledende konsultation, der udføres af den klinik ansvarlige hudlæge, hvor I sammen bliver klogere på dine ønsker for resultaterne.  

Ikke to personer er ens, så vi tilrettelægger et forløb, der passer til netop dig og dine forventninger. Konsultationen, der går forud for behandlingen, er uforpligtende og gratis. Til den indledende konsultation informerer vi dig om, hvad du kan forvente af behandlingsforløbet og hvorledes det foregår, så du føler dig godt klædt på.  

Vi tager vi os altid god tid til at besvare på alle spørgsmål, du har, så du kan føle dig tryg igennem hele forløbet. Efter den indledende konsultation har du 48 timers betænkningstid, så du efterfølgende kan tage hjem og tænke dig om i dit eget tempo. 

Når du møder op til den første behandling, skal din hud fremstå normal og uden tegn på infektioner eller åbne sår. Dine ben må ikke være hævede. Undlad at smøre benene med creme og hav gerne løsthængende tøj på på dagen, så det er lettere at have støttestrømper på indenunder. 

 Undgå kosttilskud eller håndkøbsmedicin som Ipren, Treo og Kodimagnyl 4 dage forud for behandlingen, da det øger risikoen for blå mærker. Hvis det ikke overholdes, aflyses eller udskydes behandlingen. For at følge lovgivningen om kosmetisk behandling vil vi altid fotografere det pågældende område, inden behandling påbegyndes. 

Book tid til din Mikrosklerotisering behandling hos New Normal

Pris:  2.500 kr.

Mikrosklerotisering FAQ

Hvordan foregår MST behandlingen?

Inden behandlingen får du en opsummering af den plan, der blev lagt ved den indledende konsultation sammen med din behandler. Hvis du har spørgsmål, svarer vi meget gerne på dem. 
 
Herefter afspritter vi huden. Ved selve behandling kan du opleve en kortvarig let svien, når væsken (Aethoxysklerol) injiceres i karrene. Der kan også opstå mindre punktblødning fra indstiksstederne. 
 
Når behandlingen er afsluttet, anbefaler vi, at du bruger støttestrømper, som virker komprimerende til området, som giver et minimunstryk på 16-21 mmHg, så du får det bedst mulige resultat. Det gælder de første 2-7 døgn inklusiv til natten det første døgn efter behandlingen. Hver behandling tager omkring 30 minutter, og der skal ofte 1-3 behandlinger til, før du kan se de endelige resultater. 

Hvad skal jeg være opmærksom på efter?

Den første uge efter behandlingen skal man undgå at dyrke hård motion og belaste benene fysisk. Varme bade, karbad og svømning bør undgås i op til 1 uge efter behandlingen. Du bør også undgå unødig soleksponering i op til 4 uger efter behandlingen. 

Du kan også opleve, at der er små stikmærker ved indstiksstederne, men de vil forsvinde efter kort tid. Der kan ved behandling af større områder og kar i nogle tilfælde opstå en brunfarvning af området, efter karret er nedbrudt. Denne misfarvning kan tage op til 1 år om at blege af. Hvis du oplever noget, som gør dig bekymret, er du altid velkommen til at kontakte os igen. Så står vi klar til at hjælpe dig godt videre.

Gør det ondt at få Mikrosklerotisering?

De fleste oplever meget lidt ubehag i forbindelse med behandlingen. Vi er dog altid meget opmærksomme på det ubehag, som kan opleves af nogen. 

Når væsken injiceres, kan der opstå svie, så vi gør, hvad vi kan for at gøre oplevelsen så behagelig for dig som mulig. 

Kan alle få Mikrosklerotisering?

Som udgangspunkt kan alle over 18 få denne behandling. Der er dog nogle undtagelser, som gør, at vi ikke anbefaler dig at få behandlingen, og det gælder, hvis du kan sige ja til en eller flere af disse punkter: 

  • Du er graviditet eller ammer 
  • Du har en aktiv infektion eller åbne sår på huden i behandlingsområdet 
  • Du har en blødersygdom 
  • Du har sukkersyge 
  • Du har en historik med ubehandlet forhøjet blodtryk eller hjertesygdom 
  • Du har haft en tidligere blodprop 
  • Du har moderat til svær hævelse i benene 
  • Du har store åreknuder eller dybe blodkar 
  • Du har allergi for Aethoxysklerol (Polidocanol) 

Book tid til din behandling

Book gerne tid til din behandling nu, men inden din behandling, skal du også booke en tid til en gratis og uforpligtende konsultation ved vores kosmetiske sygeplejerske.

Hvis du ønsker en Botox behandling, skal du booke en konsultation hos vores ansvarlige læge.